Program 2027
Program for Ældrekonferencen 2027
Onsdag d. 28. april
Comwell Bygholm Park, Horsens
Download pdf program for Ældrekonferencen 2027 her (kommer snart)
8.30-9.10 Ankomst, morgenmadsbuffet og besøg i udstillerområdet
9.10 Velkomst
Daniel Nyboe Andersen, Konferencechef
9.15-9.55 Moralsk stress: Når vilkårene er problemet – og hvad vi kan gøre ved det?
Dorthe Birkmose
Psykolog, supervisor, foredragsholder og forfatter til flere roste bøger, herunder Når mennesker handler ondt: Tabuet om forråelse (2013), Når mennesker handler ondt: Mulige løsninger på forråelse som et vildt problem (2023) og senest Moralsk stress (2025). Altinget skriver: ”Årets vigtigste bog for folk, der arbejder i velfærdsfagene.”
9.55-10.15 Pause – besøg udstillerne
10.15-10.45 Forstår vi endelig, hvad tværfaglighed betyder i praksis?
Gry Segoli & Benjamin Oliváres Bøgeskov
Benjamin og Gry er henholdsvis docent og lektor/programleder ved Københavns Professionshøjskole, og Benjamin er desuden ph.d. i filosofi. De forsker i helhedspleje, tværprofessionelt samarbejde og faste teams på ældreområdet. Sammen er de aktuelle med bogen Helhedspleje – en grundbog (2026), der sætter fokus på, hvordan ældrereformen kan omsættes til praksis.
10.45-11.15 Den nye faglige lederrolle: Faciliterende ledelse og faglig dømmekraft
Iben Ljungmann
Psykolog, specialist i arbejds- og organisationspsykologi, partner i inpraxis og ekstern lektor på KP og UCN. Hun har mange års erfaring som leder og konsulent på ældre- og demensområdet og arbejder med faglig ledelse og udvikling i praksis. Hun er forfatter til bl.a. Faglig ledelse i ældreplejen – konkrete greb til praksis (2024) og Supervision – men hvordan? (2025).
11.15-11.35 Pause- besøg udstillerne
11.35-12.15 AI på sundheds- og ældreområdet: Hvad skal du vide – og hvad skaber værdi?
Anders Hvid
Cand.scient.soc., forfatter til bestselleren Forstå Fremtiden (2018) og medstifter og partner i DareDisrupt. Han har mange års erfaring med AI, teknologi og fremtidsstrategi og rådgiver ledere og organisationer om at omsætte teknologiske muligheder til praksis. Han har bl.a. arbejdet med AI-strategi, ledelse og uddannelse i den offentlige sektor og sundhedsvæsenet.
12.15-13.15 Frokost – besøg udstillerne
13.15-13.50 De nye gamle – og deres opgør med alderen som dom
Aske Juul Lassen
Ph.d., lektor i etnologi og aldringsforsker ved Københavns Universitet og fra 2027 leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning. Han har i 15 år forsket i aldring og et aldrende samfund med særligt fokus på bl.a. alderisme og aktiv aldring. Han er medlem af Rådet for et Aldersvenligt Danmark og forfatter til De nye gamle – og deres opgør med alderens betydning (2025).
13.50-14.10 Pause- besøg udstillerne
14.10-14.50 Møgsager og shitstorme: Jagten på den næste skurk
Hans Mogensen
Kommunikationschef i Silkeborg Kommune med mange års erfaring med ledelse og kommunikation i både den offentlige og private sektor. Han er gæsteunderviser på flere af landets universiteter og forfatter til de anmelderroste bøger Markante borgere (3. oplag, 2026) og senest Møgsager og shitstorme (2026), som Altinget har kaldt ”den bedste danske håndbog på området”.
14.50-15.15 Pause
15.15-15.55 Ræk mig lige samarbejdet: Den enkle opskrift på professionelt samarbejde
René Jensen
Rådgiver og partner i De-tre ApS med mange års erfaring i at styrke professionelt samarbejde i organisationer. Hans tilgang er at gøre komplekse samarbejdsudfordringer konkrete og anvendelige i hverdagen. René er medforfatter til bestselleren Ræk Mig Lige Samarbejdet – Tak! (2021), hvis metode bl.a. anvendes på ældreområdet i en lang række kommuner.
15.55 Tak for i dag og på gensyn på Ældrekonferencen
Bæredygtighed, lækkerier og sundhed
Vi glæder os til at blive forkælet på konferencen, når Comwell Bygholm Parks egen restaurant skal sørge godt for os.
Comwell drager omsorg for mennesker og miljø og har som målsætning at være branchens foretrukne bæredygtige hotelkæde for gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere. Alle Comwell hoteller har desuden Det Økologiske Spisemærke i bronze.
Læs meget mere om Comwells fokus på bæredygtighed
Morgen/Formiddag: Vi starter dagen med et energigivende og sundt udvalg af forskellige morgenmadslækkerier. Dertil naturligvis drikkevarer, herunder kaffe, te, saft og isvand.
Frokost: Vi skal nyde hotellets skønne frokostbuffet. Alle råvarer er nøje udvalgt under hensyntagen til både kvalitet, bæredygtighed, årstid og sundhed. Dertil forskellige drikkevarer, herunder saft og isvand.
Eftermiddag: Gå om bord i hotellets udvalg af sunde og søde fristelser, så det høje energiniveau holder helt frem til slutningen af konferencedagen.
Hele dagen: Isvand, bæredygtig økologisk kaffe og te er let tilgængeligt hele dagen.