Christine Antorini
Sporskifte sent i livet: Fra topleder til sygeplejerske
Christine Antorini har taget et stort spring og sagt farvel til topledelse og sin velkendte karrierevej. Hun vil uddanne sig på ny i en alder af 58 år. Men hvorfor ikke bare blive i den kendte og trygge karriere og så trappe langsomt ned med årene i takt med at pensionsalder og opsparing til fritid nærmer sig? Fordi springet er meningsfuldt. Og vigtigt!
Christine vil være sygeplejerske. Der er brug for mange flere, som har lyst til at arbejde med sundhedsområdet og ikke mindst de ældste i vores samfund. Og for Christine er det en gammel drøm om at arbejde helt ude i frontlinjen blandt sundhedspersonalet sammen med patienter, pårørende og de andre professionelle omkring borgeren.
Hør hendes personlige vej til at finde motivation og mod til at åbne en dør, som hun for ti år siden ikke anede hun ville tage fat om håndtaget i. Og hør hvorfor hun traf et så drastisk karrierevalg, der krævede at hun skulle starte helt forfra som studerende? Og hvorfor endda et felt, som har fået et ry som både dårligt lønnet og med ringe arbejdsvilkår?
Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:
- Hvordan kan man gøre det attraktivt for mange flere at skifte spor i arbejdslivet?
- Hvad nu hvis det ikke er kompetencer, men derimod arbejdspladskultur, der er den største barriere for sporskifte?
- Hvordan kan mange års erfaring bruges på nye måder i arbejdslivet og på sundhedsområdet?
Christine Antorini
Christine Antorini er sygeplejerskestuderende på Københavns Professionshøjskole i Hillerød. Hun er bl.a. tidligere Børne- og undervisningsminister og direktør for LIFE Fonden. Christine er forfatter til flere bøger bl.a. Livsmodig, Vandrelyst og Mødre og Døtre sammen med Ritt Bjerregaard, Hanne-Vibeke Holst. Og hun sidder i bestyrelserne for Kofoeds skole, Danmarks Radio og Aalborg Universitet.