Tine Rostgaard
Rehabilitering – danske og internationale erfaringer?
Rehabilitering i ældreplejen blev i Danmark indført i 2015. Hvis der ansøges om hjemmehjælp i dag, forventes det derfor, at man indgår i et kort og intensivt tværfagligt forløb med det formål at blive mere selvhjulpen.
Oplægget vil give svar på hvordan man i Danmark organiserer og arbejder med rehabilitering. Professor Tine Rostgaard vil med baggrund i sin store faglighed på området dokumentere og diskutere hvordan de ældre tager imod denne nye indsats, og om de ældre rent faktisk bliver mere selvhjulpne efter et rehabiliteringsforløb?
Tine Rostgaard vil desuden inddrage, hvad rehabilitering betyder for alle, som arbejder med de ældste i hverdagen – ikke mindst i forhold medarbejdernes motivation for at arbejde indenfor sektoren. Derudover vil hun gennemgå og diskutere erfaringer fra andre lande, hvor man på tilsvarende vis arbejder med rehabilitering.
Foredragets vil bl.a. give svar på følgende:
- Hvordan er rehabilitering organiseret og udført i Danmark?
- Hvad betyder rehabilitering for borgerne og medarbejderne?
- Hvad kan vi lære fra udlandet?
Tine Rostgaard
Tine Rostgaard er professor i komparativ socialpolitik ved VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Hun er forfatter til flere bøger, bl.a. bogen Det aldrende Samfund: Udfordringer og nye muligheder (2015).
Tine Rostgaard har i en årrække forsket i ældrepleje og har taget initiativ til det internationale forskningsnetværk ReAble, som ser på rehabilitering. Se eventuelt mere på https://reable.auckland.ac.nz